Skip to main content

Billeder til din hjemmeside – og hvorfor det betaler sig at være virkelig

Mari-Louise Grubbe Møller  

Der er én ting, der kan løfte en hjemmeside fra “ok” til wauw” – og det er billeder.
Ikke nødvendigvis dyre billeder. Ikke nødvendigvis perfekte billeder.
Men billeder, der føles ægte.

For dine besøgende handler det ikke kun om, hvad du siger – men hvad de ser.


Hjemmesider handler (også) om tillid

Når nogen lander på din hjemmeside, tager det få sekunder at danne sig en fornemmelse af dig.
Før de læser et eneste ord, har de allerede mærket noget.

Og hvis dine billeder ligner noget, man har set hundrede gange før på en stockplatform – eller noget, der virker lidt for generisk og poleret – så mister du det, du gerne vil opbygge: forbindelse og tillid.

Hvorfor stock og AI-billeder sjældent er nok

Ja, stockfotos og AI-genererede billeder kan være flotte.
Men det er også dét, der er problemet. De er for flotte. For polerede. For lidt dig.

De mangler:

  • stemning

  • personlighed

  • og ikke mindst: genkendelighed

Du risikerer, at nogen har brugt det samme billede i en helt anden kontekst. Eller at folk føler, at der mangler noget “rigtigt” på siden – uden helt at kunne sætte ord på det.

Hvad sker der, når du bruger rigtige billeder?

Når du bruger billeder af dig selv, dit sted, dit arbejde, dine hænder i gang, så sker der noget.
Du viser, at du står ved det, du laver.
At du tør være til stede.
At du er menneskelig – og det skaber tillid.

Og netop den tillid er guld værd i en digital verden, hvor alt andet kan fakes.

Derfor anbefaler jeg at bruge en fotograf

En professionel fotograf hjælper dig med at:

  • finde den rette stemning

  • skabe visuel sammenhæng

  • få billeder, du kan bruge på tværs af hjemmeside, SoMe og præsentationer

  • og ikke mindst: vise dig selv på dine egne præmisser

Du behøver ikke være model. Du skal bare være dig – og det kan en god fotograf hjælpe dig med at føle dig tryg i.

Det er ikke en udgift – det er en investering i dit udtryk.

Klar til at se dig selv på din egen hjemmeside?

Når jeg designer hjemmesider, starter jeg ofte med at spørge:
“Hvad skal det føles som at lande her?”

Billederne spiller en kæmpe rolle i det svar.
Så hvis du overvejer at få taget professionelle billeder – eller har brug for sparring på din visuelle stil – så hjælper jeg dig gerne videre.


Vil du have min hjælp til at finde den rette fotograf eller skabe en billedstil, der føles som dig?